Vikarkonsulent til Anzet A/S i Næstved
Vores vision er; at være en virksomhed som er sund for mennesker at være i og for kunder at blive betjent af. Det er ikke bare noget, vi siger – det er det, vi går på arbejde for hver dag.
Anzet A/S er en vikar- og rekrutteringsvirksomhed med hovedsæde i Næstved og aktivitet på hele Sjælland. Vi er 20 kolleger, heraf 6 i vikarteamet – og vikaraktiviteten vokser. Derfor søger vi en vikarkonsulent til teamet.
Vores vision er; at være en virksomhed som er sund for mennesker at være i og for kunder at blive betjent af. Det er ikke bare noget, vi siger – det er det, vi går på arbejde for hver dag.
Din opgave
Din primære opgave bliver at booke vikarer til vores kunder – og dem bliver der heldigvis flere og flere af. Du er bindeleddet mellem kundernes behov og de mennesker, der er klar til at løse opgaverne.
Du skal være ægte optaget af at give de mennesker, du møder og taler med, en god oplevelse – uanset om det er en kunde eller et menneske, der har valgt et fleksibelt arbejdsliv som vikar.
Du ved sjældent, hvordan dagen udvikler sig, når du møder ind om morgenen. Det skal du se en særlig charme i.
Du formår at omsætte travlhed til proaktiv handling og navigerer sikkert i et højt gear, hvor ordentlighed, kundeservice og hurtig eksekvering er nøglen til teamets fælles målopfyldelse.
Som person er du en holdspiller
Du bliver drevet af fælles succes – når holdet lykkes, lykkes du. Du går op i at gøre dig umage, fordi det betyder noget for dig at løse tingene ordentligt. Du har et naturligt blik og en interesse for, hvordan du påvirker dem, du taler med – hvad enten det er en kollega, en kunde eller en vikar, der har brug for at blive taget godt imod. Hos os kan tingene gå stærkt, og vi løser dem i fællesskab. Du skal være klar på at arbejde tæt sammen med dine kolleger – ikke kun når det er nemt, men også når det gælder.
Hos Anzet kalder vi det at være en holdspiller. Det er ikke en titel – det er en måde at være på.
Dine kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra branchen – men det er ikke et krav.
• Du er vant til kandidat- og kundekontakt
• Du trives med at servicere over telefonen
• Du er omstillingsparat og kan bevare overblikket, også når tingene går rigtig stærk
• Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender til Temponizer
• Du behersker dansk og engelsk i tale
• Det er naturligt for dig, at opgaverne er løst med ansvarlighed, når hele teamets opgaver er løst
• Du har kørekort (du behøver ikke egen bil)
Vagttelefon
Som en del af vikarteamet er du med i vagttelefonordningen, sammen med dine kolleger. Du er til rådighed – det kan sagtens foregå hjemmefra – ved akut behov for vagter, sygemeldinger og gendækning af sygemeldinger.
Der er god oplæring, og du står aldrig alene med det – I er sammen om det i teamet.
Vagttelefonen er dækket:
• Mandag til torsdag: kl. 05.30-22.30
• Fredag: kl. 05.30-18.00
• Søndag: kl. 12.00-16.00
Praktisk info
• 37 timer om ugen (eksklusive 30 min. frokostpause)
• Vi møder på kontoret kl. 8.00-16.00, fordi vi løser opgaverne i fællesskab
• Opstart hurtigst muligt
Vi tilbyder
• Tilskud til fitness
• Vidunderkaffemaskine og frugtordning
• Fælles frokost én gang om måneden
• Fælles elastiktræning – godt for ryggen, armmusklerne og lattermusklen
• Torsdagsbar og julefrokost
• …og med jævne mellemrum dukker der noget nyt op
Vil du vide mere?
Så tryk på ansøg, svar på vores spørgsmål og tilføj dit CV.
Vi holder samtaler løbende, da ansættelsen ønskes hurtigst muligt – så send endelig din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores Direktør Katrine Damkær på tlf. 30 80 96 98 eller på kd@anzet.dk.
- Lokationer
- Anzet A/S Næstved
- Ansættelsesform
- Fuldtid