Supply Chain Specialist til Moccamaster Nordic

Er du klar til at blive en del af Moccamaster og være med til at løfte vores Supply Chain til næste niveau med digitale løsninger, stærkere workflows og optimerede processer? Trives du i en rolle, hvor du både er operationel i hverdagen og samtidig har den strategiske indsigt til at drive forbedringer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Moccamaster får du en central rolle i en nordisk organisation, hvor samarbejde, kvalitet og ordentlighed er fundamentet. Du bliver en del af et stærkt velfungerende Supply Chain-team på 9 kolleger i Norden. Du får mulighed for at blive en vigtig funktion i vores rejse mod mere digitale og automatiserede processer. Rollen kræver, at du har lysten til at tage ejerskab, både for drift og for optimeringer.
Om stillingen:
I denne rolle varetager du både konkrete operationelle opgaver og fungerer som lead på optimeringsprojekter. Stillingen har reference til SC Director. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer fordelt i både Aftersales, Lager/Logistik og Kundeservice, og får en hverdag, hvor du skaber værdi ved at kombinere struktur, dataforståelse og en digital tilgang til processer, samtidig med at du driver udvikling og implementering af digitale værktøjer, der understøtter retningen og forbedrer driften.
Arbejdsopgaver:
Varetage operationelle opgaver indenfor Supply Chain, fx S&OP, disponering, stamdata, ordrebehandling og andre indkøbsrelaterede opgaver
Afdække digitale løsninger i Moccamaster og udarbejde flowdiagrammer på arbejdsgange og i samarbejde med SC Director implementerer digitale optimeringer
Lead på implementering af besluttede digitale løsninger
Du får fleksible arbejdstider med arbejdssted i Næstved, vi vægter stor frihed under ansvar, med fokus på at skabe et arbejdsliv, der hænger sammen i praksis. Der er mulighed for hjemmearbejde ca. én dag om ugen, vi tror på at fysisk tilstedeværelse bidrager til både team følelse og effektivitet
Din baggrund kan være mangeartet, for os er personligheden altafgørende i matchet. Vi er klar med rette oplæring baseret på dit erfaringsniveau, men vi forestiller os at du:
Har en mellemlang uddannelse eller bachelor/HD (fx Supply Chain, logistik, indkøb, drift, business eller lign.)
Har 1-5 års erfaring fra en lignende rolle (f.eks. Supply Chain, indkøb, planlægning, logistik eller lign.)
Er digitalt orienteret og trives med at forbedre, forandre og automatisere
Har flair for at kortlægge processer og omsætte dem til bedre flows via systemer, værktøjer og struktur
Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i data
Kommunikerer professionelt på engelsk (skandinavisk er en fordel)
Nogen rejseaktivitet i Norden må forventes 5-10 dage om året
Vi forventer, at du er struktureret og driftssikker, får ting til at ske og kan omsætte muligheder til konkrete løsninger. Du trives med at samarbejde på tværs af funktioner ved at arbejde i krydsfeltet mellem operationel eksekvering og strategisk optimering.
Hos os får du:
Moccamaster tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold. En uformel arbejdsplads med stærkt sammenhold og en spændende hverdag. Du tilbydes en konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår, herunder:
Fleksible arbejdstider og stor frihed under ansvar
Massageordning
Sociale arrangementer på tværs af Norden
Et arbejdsliv med respekt for arbejdstider og balance – “et liv – tro imod arbejdstider”
Pension samt sundhedssikring
En rolle med reel mulighed for at sætte aftryk på processer og samarbejde i et nordisk setup
Er du klar til næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV via ”Søg dette job”-knappen nedenfor.
Vi afholder samtaler løbende – så søg gerne allerede i dag!
Rekrutteringsprocessen varetages af Anzet A/S.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsansvarlig Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk.
- Department
- Kontor og økonomi
- Rolle
- Indkøb
- Lokationer
- Næstved Kommune