Tekniker til Crispy Food i Gørlev
Er du klar til at blive en del af et teknisk team, hvor kvalitet, innovation og trivsel går hånd i hånd med en produktion, der skal køre stabilt – hver dag? Vil du arbejde tæt på både maskinerne og menneskerne, og trives du i en hverdag med fejlfinding, forbedringer og drift, hvor din indsats kan mærkes direkte i produktionen? Så er det måske dig, vi søger som Tekniker til Crispy Food i Gørlev.
Hos Crispy Food bliver du en del af et mindre, dedikeret teknisk team med reference til vores Site Manager. Teamet har ansvaret for vedligeholdelse og reparationer af maskiner, udstyr og bygninger, og vi har et klart mål om at styrke og udvikle området, så vi står skarpere til dagligdagens udfordringer. Her arbejder vi tæt sammen med produktionens operatører og ledelsen, lærer af hinanden og sætter pris på en god, uformel omgangstone. På fabrikken vil du opleve produktionen af Granola og Müsli – fra blandere og ovne, direkte til bigbags.
Om stillingen:
I denne rolle får du en hverdag tæt på drift og udstyr, hvor du er med til at sikre, at maskinparken kører optimalt og at vi hele tiden bliver lidt bedre. Hverdagen byder på fejlfinding, reparation og forebyggende vedligehold, men også på dokumentation, reservedele og deltagelse i forbedrings- og investeringsaktiviteter, f.eks. forpakningsprojekter og indkøb af nyt udstyr.
Arbejdsopgaver
Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
Fejlfinding og problemløsning på produktionsudstyret
Vedligeholdelse og reparation af udstyr (og efter behov bygninger/installationer)
Forebyggende vedligehold og løbende optimering af drift og oppetid
Registrering og dokumentation af opgaver og hændelser
Bestilling af reservedele og opfølgning på leverancer
Tæt samarbejde mellem teknisk afdeling og produktionen med fokus på de rigtige løsninger
Input til forbedringer/optimeringer, samt deltagelse i forpakningsprojekter og indkøb af nyt udstyr
Din profil kan være mangeartet, men vi forestiller os, at du:
Har en naturlig nysgerrighed på teknik og produktionsdrift og som får energi af at skabe stabilitet, forbedre oppetid og finde årsagen bag fejlene. Du bliver en del af et miljø, hvor vi arbejder praktisk og løsningsorienteret, og hvor vi ofte finder den bedste løsning sammen med operatørerne. Samtidig får du mulighed for at bidrage til forbedringer og udvikling af både vedligehold og udstyr over tid.
F.eks. kan du være industritekniker, maskinarbejder, automekaniker, smed, automatiktekniker, industrielektriker, elektriker, mekaniker, maskinmester eller have en lignende håndværksmæssig/teknisk uddannelse
Har en struktureret tilgang og kan skabe overblik
Kan prioritere i en omskiftelig hverdag, hvor planlagte opgaver indimellem må vige for akutte nedbrud
Er serviceminded og ser samarbejde med produktionen som en naturlighed
Har faglig stolthed og en interesse i, at tekniske opgaver ikke bare løses – men løses rigtigt, så driften bliver stabil og effektiv
Trives med at samarbejde på tværs af faggrænser og bidrager til en uformel og ordentlig kultur
Det forventes ikke, men det er en fordel, hvis du har kendskab til FMCG-branchen (Fast Moving Consumer Goods) eller fødevare-/levnedsmiddelproduktion.
Hos os får du:
Et udfordrende, spændende og selvstændigt job i en velfungerende produktion
En arbejdsplads med uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og lærer af hinanden
Grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes
Mulighed for at præge forbedringer og udvikling af det tekniske område
Attraktive ansættelsesvilkår med konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
Er du klar til næste skridt?
Send din ansøgning og dit CV via ”Søg dette job”-knappen nedenfor.
Vi afholder samtaler løbende – så søg gerne allerede i dag!
Rekrutteringsprocessen varetages af Anzet A/S.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsansvarlig Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk.