Centerchef til Herlufsholm Idrætscenter
Vil du sætte retningen for ét af Næstveds vigtigste samlingssteder?
For Herlufsholm Idrætscenter søger vi nu en dedikeret og strategisk centerchef, der vil stå i spidsen for den daglige ledelse og være med til at sikre den fortsatte udvikling og position for HG i Næstved. Du vil være hovedansvarlig for strategien, projekter og udviklingen af et af byens mest besøgte samlingspunkter for idræt og foreningsliv. Vi leder efter dig, der formår at skabe overblik, samle mennesker – og aktivt deltage i daglige opgaver. Du bliver det naturlige bindeled mellem brugere, foreninger, frivillige, kommune og bestyrelse.
Om rollen:
Som centerchef har du det samlede ansvar for driften af Herlufsholm Idrætscenter og får frihed til at forme din rolle og centerets retning. Du skal besidde overblik, orden og kunne definere en strategi og sætte retningen med fokus på vækstmuligheder. Du skal sikre, at hverdagen fungerer, og drive centerets udvikling i tæt dialog med de mange interessenter og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsområder omfatter bl.a.:
- Daglig ledelse af teamet og overblik over centerets aktiviteter og drift
 - Dialog og samarbejde med kommune og relevante instanser
 - Økonomistyring, budgetlægning og prioritering af ressourcer
 - Samarbejde med foreninger, frivillige og faste brugere
 - Udvikling og gennemførelse af nye initiativer og projekter
 - Udvikling af partnerskaber med skoler, daginstitutioner og nye brugergrupper
 - Deltagelse aktivt i den daglige drift med ad hoc-opgaver på idrætsanlægget
 
Stillingen kræver stor fleksibilitet, høj grad af selvstændighed og stærke relationelle kompetencer – hertil at kunne agere frontfigur udadtil. Du skaber kontakt og etablerer nye samarbejdsrelationer til idrætscentrets mange foreninger og i særdeleshed centerets mange brugere. Du får en alsidig hverdag med frihed under ansvar. Det forventes, at du er fleksibel og tilgængelig – også uden for almindelig arbejdstid.
Din baggrund kan være mangeartet, men vi forestiller os, at du:
- Har ledelseserfaring – eventuelt kendskab til idræt, foreningsliv eller frivillige organisationer
 - Har erfaring og forståelse for regnskab, økonomi, budget og drift af en organisation
 - Kan navigere i krydsfeltet mellem foreninger, virksomhedsdrift og overordnet politisk styring
 - Kan arbejde med projektudvikling og projektstyring
 - Har gode samarbejdsevner og trives med dialog på mange niveauer
 - Er idérig og opsøgende i forhold til udvikling af nye aktiviteter og brugergrupper
 - Gerne har bopæl i omegnen af Næstved Kommune eller er lokalt kendt
 
Vi tilbyder dig:
- En meningsfuld lederrolle med stor indflydelse
 - En nøglefunktion i en vigtig lokal institution
 - Et tæt samarbejde med en engageret bestyrelse og lokale aktører
 - Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af centerets fremtid
 - En fleksibel hverdag med stor variation og mange kontaktflader
 
Herlufsholm Idrætscenter tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold i form af konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår. Du vil få en høj grad af frihed, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Du vil referere til bestyrelsen.
Om Herlufsholm Idrætscenter
Herlufsholm Idrætscenter er et centralt mødested for sport, bevægelse og fællesskab i Næstved. Vi huser et bredt udvalg af foreninger, hold og aktiviteter og har en vigtig rolle i både folkeoplysningen og den lokale sammenhængskraft. Vi har ca. 6.000 brugere.
Vi drives i samarbejde med brugerne, bestyrelsen og kommunen – og arbejder hver dag for at være et åbent, tilgængeligt og veldrevet center med plads til udvikling.
Er du klar til at tage ansvar for både drift, udvikling og relationer – og sætte dit præg på et af Næstveds vigtige samlingspunkter?
Tag det første skridt! Ansøg nu.
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ”Ansøg” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende. Vi lukker ansøgningsfristen den 31. december, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk