Butikschef søges til DSB 7-Eleven på Hillerød station
Er du en dygtig butikschef med stærke kompetencer inden for drift og medarbejderudvikling? Ønsker du at optimere driften og sikre butikkens fortsatte succes? Har du erfaring med ledelse, trives i en hverdag med højt tempo og motiveres af resultater, så har vi lederjobbet til dig!
Vi tilbyder dig:
Hillerød Station er en af DSB 7-Elevens største butikker. Butikken er et travlt knudepunkt, hvor rejsende fra nær og fjern søger forfriskninger og høj service. Som en dedikeret butikschef, har du en vigtig rolle i at sikre forretningen kører optimalt, samt at der er høj kundeservice og fremdrift i butikken. Som ansvarlig for lederteamet bestående af to souschefer, bidrager du gennem din ledelsesstil, til at optimere den daglige drift. Butikschefen har ansvaret for butikkens økonomiske resultat. Resultaterne får du gennem dine medarbejdere og med coaching af dine medarbejdere har du mulighed for at gøre en forskel og aktivt motivere til at skabe disse kundeoplevelser og salgsresultater.
Øvrige ansvarsområder:
- Dagligt driftsansvar for butikken
- Opfølgning på regnskab samt butikkens salgsmål
- Ledelse og coaching af dine salgsassistenter i salg og kundeservice
- Ansvarlig for vagtplanlægning og justering, så butikkens åbningstider er dækket ind
- Bestilling af varer
- Ansvarlig for at butikken fremstår salgsklar
Vi leder efter dig der har engagement og viljen til at lykkedes:
I en hverdag med højt tempo og fokus på resultater. Med en åben og dedikeret arbejdsindstilling og et højt ambitionsniveau, har du fokus på nærvær og går foran med indstillingen om at løfte i flok og bevare den positive arbejdskultur.
Butikken er døgnåbent og har en personalestab på ca. 25 medarbejdere. Du har ikke en fast vagtplan, men er fleksibel og står til rådighed hvor det er nødvendigt, dog vil det primært være i dagstimerne, hvor din dag kan starte kl. 7, med fokus på at du selv planlægger og prioriterer tiden i dine opgaver.
Du har en vigtig rolle som ansvarlig for den daglige drift af butikken, og vil være med til at sætte en solid ledelsesmæssig retning, med en stor indflydelse på din egen hverdag. Af samme årsag er det vigtig at du:
- Kan skabe en tydelig ledelsesstil
- Har erfaring inden for ledelse af salgsmedarbejdere
- Vant til at fokusere på resultater
- Værdsætter kvalitet og innovation
- Gerne har relevant brancheerfaring
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos DSB 7-Eleven er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.
Du tilbydes gode ansættelsesvilkår og løn efter individuelle kvalifikationer og bonusordning forankret i butikkens resultater. Du får gode personalerabatter på udvalgte produkter, gratis fitnessordning, sundhedsforsikring og mulighed for gratis medarbejdertogkort.
Har du drømmen om at udvikle dig hos os, så har vi gode lederudviklingsmuligheder for dig.
Søg stillingen:
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces for DSB 7-Eleven. Så hvis du vil være med på rejsen, skal du følge linket “Søg dette job” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsansvarlig Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 81774633 eller nr@anzet.dk