Vi søger en Account Manager til vores salgsdistrikt i Midt- og Vestjylland.
Vil du være med til at sælge fremtidens industriløsninger – og har du flair for teknik og salg? Trives du i en hverdag med høj grad af frihed, og vil du være ansvarlig for dit eget salgsdistrikt med tæt sparring fra kolleger? Så er stillingen som Account Manager hos SEW-EURODRIVE dit næste skridt!
Hos SEW-EURODRIVE A/S søger vi en relationsstærk Account Manager med teknisk indsigt. Du vil blive en del af et succesfuldt og kompetent team. Du bliver ansvarlig for dit eget salgsdistrikt: Midt- og Vestjylland. Du får en central rolle i udviklingen af service- og slutbrugersalget og bliver en del af en international koncern med over 22.000 ansatte og datterselskaber i 57 lande. I Danmark har virksomheden hovedkontor i Greve og servicecenter i Vejle med i alt 62 engagerede medarbejdere.
Om jobbet:
Du bliver ansvarlig for både ny- og mersalg til slutbrugere og eftermarkedet i dit salgsdistrikt. Du vil køre ud hjemmefra og have mulighed for kontor i Vejle ved vores servicecenter. Ligeledes vil der forventes et par dages tilstedeværelse på HQ i Greve. Du vil indgå i et dynamisk og kompetent salgsteam, der dækker salg af gear, gearmotorer, industrigear, frekvensomformere, servo- og AGV-løsninger samt service til det danske marked. Med reference til salgschefen får du stor frihed til at forme og drive din egen pipeline – og støtte fra et stærkt team af salgs- og produktspecialister. Stillingen indebærer både opsøgende og rådgivende, og du arbejder tæt sammen med både kunder og den interne salgs- og serviceorganisation.
Dine arbejdsopgaver:
- Udvikling af nye og eksisterende kunder på slutbruger-/eftermarkedet
- Opbygning af langvarige kundeforhold gennem tillid og teknisk forståelse
- Salg og rådgivning af serviceydelser og vedligeholdelsesløsninger
- Aktiv deltagelse i opsøgende salg og præsentation af løsninger
- Teknisk sparring med salgs- og serviceorganisationen samt produktspecialister
Din baggrund kan være mangeartet, men vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund – fx maskinmester, automatiktekniker, industrielektriker eller lignende
- Har en stærk teknisk forståelse – mekanisk eller elektronisk
- Arbejder struktureret med kundeudvikling
- Trives med frihed under ansvar og rådgiver kunder
- Er vant til at arbejde med CRM-systemer og IT-værktøjer
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Vi tilbyder dig:
- En nøgleposition i en spændende, markedsledende international virksomhed
- En spændende og afvekslende stilling med stort fokus på udvikling og ansvar
- At være frontløber inden for produktinnovation og investerer løbende i medarbejdernes kompetenceudvikling
- Grundig og struktureret oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes
- Uformel arbejdskultur med højt til loftet og stærkt kollegaskab
SEW-EURODRIVE tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold i et socialt inkluderende arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor omgangstonen er uformel. Du bliver tilbudt attraktive ansættelsesvilkår, herunder: konkurrencedygtig løn, bonus og firmabil, der matcher dine kvalifikationer og erfaring, samt pensionsordning og sundhedsforsikring. Derudover får du en gensidig fleksibel arbejdsmulighed med stor grad af frihed.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Så send din ansøgning og dit CV via ”Søg dette job”-knappen nedenfor.
Vi holder samtaler løbende – søg derfor gerne allerede i dag!
Rekrutteringsprocessen varetages af Anzet A/S.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Rekrutteringskonsulent Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk.
- Lokationer
- Midtjylland, Vestjylland