Centerchef til Herlufsholm Idrætscenter
Vil du sætte retningen for ét af Næstveds vigtigste samlingssteder?
Herlufsholm Idrætscenter søger en dedikeret og driftsorienteret centerchef, der vil stå i spidsen for den daglige ledelse og være med til at sikre den fortsatte udvikling og position for HG i Næstved. Du vil være hovedansvarlig for drift, projekter og udviklingen af et af byens mest besøgte samlingspunkter for idræt og foreningsliv. Vi leder efter dig, der formår at skabe overblik, samle mennesker – og aktivt deltager i daglige opgaver. Du bliver det naturlige bindeled mellem brugere, foreninger, frivillige, kommune og bestyrelse.
Om rollen:
Som centerchef har du det samlede ansvar for driften af Herlufsholm Idrætscenter og får frihed til at forme din rolle og centerets retning. Du skal sikre, at hverdagen fungerer – og samtidig drive centrets udvikling i tæt dialog med de mange interessenter og samarbejdspartnere.
Dine arbejdsområder omfatter bl.a.:
- Daglig ledelse af teamet og overblik over centrets aktiviteter og drift
- Dialog og samarbejde med kommune og relevante instanser
- Økonomistyring, budgetlægning og prioritering af ressourcer
- Samarbejde med foreninger, frivillige og faste brugere
- Udvikling og gennemførelse af nye initiativer og projekter
- Udvikle partnerskaber med skoler, daginstitutioner og nye brugergrupper
Stillingen kræver stor fleksibilitet, høj grad af selvstændighed og stærke relationelle kompetencer. Du skaber kontakt og etablere nye samarbejdsrelationer til idrætscentrets mange foreninger og i særdeleshed centrets mange brugere. Du får en alsidig hverdag med frihed under ansvar. Det forventes, at du er fleksibel og tilgængelig, - også uden for almindelig arbejdstid.
Din baggrund kan være mange, men vi forestiller os, at du:
- Har ledelseserfaring – eventuelt kendskab til idræt, foreningsliv eller frivillige organisationer.
- Har økonomisk forståelse og erfaring med drift og budgetansvar.
- Kan navigere i krydsfeltet mellem foreninger, virksomhedsdrift og overordnet politisk styring.
- Har gode samarbejdsevner og trives med dialog på mange niveauer.
- Er idérig og opsøgende ift. udvikling af nye aktiviteter og brugergrupper.
Vi tilbyder dig:
- En meningsfuld lederrolle med stor indflydelse.
- En nøglefunktion i en vigtig lokal institution.
- Et tæt samarbejde med en engageret bestyrelse og lokale aktører.
- Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af centrets fremtid.
- En fleksibel hverdag med stor variation og mange kontaktflader.
Herlufsholm Idrætscenter tilbyder gode og velordnede arbejdsforhold i form af konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår,- med høj grad af frihed, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd.
📍 Om Herlufsholm Idrætscenter
Herlufsholm Idrætscenter er et centralt mødested for sport, bevægelse og fællesskab i Næstved. Vi huser et bredt udvalg af foreninger, hold og aktiviteter og har en vigtig rolle i både folkeoplysningen og den lokale sammenhængskraft, vi har ca. 6000 brugere.
Vi drives i samarbejde med brugerne, bestyrelsen og kommunen – og arbejder hver dag for at være et åbent, tilgængeligt og veldrevet center med plads til udvikling.
Er du klar til at tage ansvar for både drift, udvikling og relationer – og sætte dit præg på en af Næstveds vigtige samlingspunkter?
Tag det første skridt! Ansøg nu.
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Ansøg.” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Rekrutteringskonsulent Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk
- Department
- Ledelse og Personale
- Rolle
- Ledelse
- Lokationer
- Næstved Kommune
Centerchef til Herlufsholm Idrætscenter
Indlæser ansøgningsskema