Souschef til 7-Eleven på Nørreport St.
Er du i starten af din ledelsesmæssige karriere og har kompetencer inden for drift og kundeservice? Er du passioneret omkring detailhandel og ønsker at være en del af et engageret og mangfoldigt team? Trives du i en hverdag med højt tempo og udvikling, så har vi et udviklende lederjob til dig!
Om DSB 7-Eleven:
7-Eleven er en del af vores togstationer over hele landet. Vores kunder er typisk stamkunder, der pendler til og fra arbejde og har brug for forfriskninger på turen. Vi værdsætter kvalitet, innovation og en positiv arbejdskultur. Som souschef vil du være en vigtig del af vores team og bidrage til vores fortsatte succes samt give kunderne en god rejseoplevelse.
Din hverdag:
Nørreport St. er et centralt knudepunkt, hvor rejsende fra nær og fjern søger forfriskninger og høj service. Som souschef hos DSB 7-Eleven vil du være med til at gøre en forskel for både kunder og kollegaer. Din arbejdsdag vil være spændende og afvekslende, og du vil arbejde efter en vagtplan, der dækker alle ugens dage og hele butikkens åbningstid, som har åbnet 24 timer i døgnet. Du har en vigtig rolle i den daglige drift af butikken, og kan i høj grad få indflydelse på din egen hverdag. Af samme årsag er det vigtigt, at du er fleksibel, god til at planlægge og prioritere dine egne opgaver, så du kan bevare overblikket i højintensitetssituationer.
Du bliver en del af ledelsesteamet med en anden souschef og får et tæt samarbejde med butikschefen for at sikre en effektiv drift og forvaltning af de daglige aktiviteter. Sammen vil I lede og motivere et team på ca. 35 medarbejdere, så de yder deres bedste.
Din profil:
- Kendskab til salg og kundeservice.
- Har lederpotentiale eller erfaring med ledelse.
- Arbejder med struktur og forstår vigtigheden af processer.
- Evne til at arbejde selvstændigt og træffe hurtige beslutninger.
- Ansvarsfuld og i stand til at håndtere travle situationer.
- Fleksibilitet til at tage ekstra vagter efter behov også i aftentimerne.
- Motiveres af at skabe resultater – de målbare og personlige resultater.
- Er positiv og åben – som har let til snak med andre mennesker.
- Er stabil og engageret.
Vi tilbyder:
- Et job fyldt med service og kundekontakt.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem kurser og uddannelse.
- En arbejdsplads med mange kollegaer og plads til forskellighed.
Løn og ansættelsesforhold:
I DSB 7-Eleven bliver du en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur. Hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion.
Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, en løn, der afspejler dine kvalifikationer og en bonusordning forankret i butikkens resultater.
Du får gode personalerabatter på udvalgte produkter, attraktivt medlemskab af PureGym, sundhedsforsikring, og mulighed for gratis togkort.
Du har gode muligheder for at deltage i lederudviklingsaktiviteter.
Interesseret?
Tag det første skridt! Ansøg nu!
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Ansøg.” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Rekrutteringskonsulent Noah Rosenkilde Langmark på tlf. +45 8177 4633 eller nr@anzet.dk
- Department
- Handel og service
- Rolle
- Detailledelse
- Lokationer
- Storkøbenhavn
Om Anzet A/S
Anzet A/S Group's vigtigste formål
Er at skabe værdi for kunder og kandidater. Vi skaber vækst, vi skaber medarbejdertrivsel, vi skaber bundlinje, og vi skaber sunde og visionære virksomheder i hele Danmark
Souschef til 7-Eleven på Nørreport St.
Indlæser ansøgningsskema