Lessor lønkonsulent til Zalaris HR Services Danmark A/S
Er du en lønspecialist med en passion for at yde førsteklasses service? Vil du være en del af et dynamisk konsulenthus, der håndterer lønopgaver for en bred vifte af virksomheder? Har du en dybdegående forståelse og interesse for ekstern lønservice, så er dette din mulighed for at blive en del af en førende hightech BPO-virksomhed!
Rollen:
Som lønkonsulent hos Zalaris bliver du en nøgleperson i teamet, der arbejder med at håndtere lønprocesser for deres kunder, der har outsourcet denne del af deres forretning til Zalaris. Du vil være ansvarlig for at sikre, at lønnen behandles korrekt og rettidigt for deres kunder, samtidig med at du leverer førsteklasses kundeservice. I denne rolle vil du få mulighed for at arbejde i et inspirerende miljø, hvor du dagligt vil blive udfordret og have mulighed for at udvikle dine færdigheder både personligt og professionelt. Du bliver en del af et hus med ca. 40 medarbejdere og vil indgå i BPO serviceteams i Høje Taastrup.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Håndtering af serviceanmodninger via ticket-system og henvendelser pr. tlf.
- Behandling af lønadministration fra A til Z for flere kunder, herunder indberetning af fradrag, feriepenge, barsel, sygdom, E-indkomst og øvrige lønelementer
- Manuelle lønberegninger
- Håndtering af lønrelaterede spørgsmål og henvendelser fra både kunder og medarbejdere
- Sikring af korrekt implementering og overholdelse af gældende lovgivning og overenskomster
- Udarbejdelse af lønrapporter og dokumentation til finansafdelingen
- Deltagelse i løbende optimering af lønprocesser og procedurer for at sikre effektivitet og kvalitet
- Deltagelse i test ifm. system- ændringer og opdateringer
- Sparring med first line supportteamet i Riga
- Forberedelse og levering af rapporter samt deltagelse i systemændringer og workshops
Dine faglige kvalifikationer og personlige egenskaber:
Du besidder mindst 4 års erfaring med at administrere løn fra start til slut, og hvis du tidligere har arbejdet med ekstern lønservice fra lignende rolle, med stramme deadlines, vil det være en fordel. Din omfattende viden om forskellige overenskomster er en styrke. Du har erfaring med Lessor lønsystemet eller alternativt er du fortrolig med at arbejde med komplekse lønsystemer.
Du behersker dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Derudover:
Trives du i en dynamisk verden og er omstillingsparat med en skarp forståelse for god kundeservice og god forretning. Du formår at planlægge og prioritere dine opgaver, samtidig med at du har en kommunikativ tilgang med fokus på en positiv kundeoplevelse. Hos Zalaris vægtes stor fleksibilitet, hvilket kræver stærke samarbejdsevner på tværs af forskellige kunder. Din proaktive tilgang til forbedringer af processer og procedurer er en værdsat egenskab.
Zalaris kan tilbyde
- Et internationalt arbejdsmiljø i en succesfuld global virksomhed
- En hyggelig, men professionel lokal base, som du nemt kan tilpasse dig
- Fleksible arbejdsvilkår, med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale
- Søde og hjælpsomme kollegaer, som gør det sjovt at gå på arbejde
- Muligheder for vækst og udvikling i en hightech BPO-virksomhed
- Konkurrencedygtig løn + pension med fordelspakke
- Kantine ordning
Zalaris HR Services Danmark A/S
Vi tilbyder kunderne HR- og lønløsninger, som bygger på den nyeste teknologi og vi udvikler løsninger, der understøtter, ensretter og effektiviserer vores kunders dagligdag. Zalaris tilbyder alt fra systemløsninger, hvor kunden selv håndterer alle opgaver over til Business Processing outsourcing. Zalaris konsulenter tilbyder kunderne strategi, rådgivning, transformation, implementering og system support. Zalaris er anerkendt som SAP Gold partner med en meget stor kundekreds inden for cloud-baserede HCM-løsninger og payroll BPO. Vi har leveret state-of-the art løsninger, baseret på best practice, til det danske HR- og lønmarked siden 2003, og vi er i dag ca. 40 dedikerede medarbejdere i Danmark og ca. 1.300 world wide.
Interesseret?
Tag det første skridt! Ansøg nu!
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Carina Due Overbye på tlf. +45 5060 1672 eller co@anzet.dk
- Department
- Kontor og økonomi
- Placeringer
- Storkøbenhavn
Om Anzet A/S
Anzet A/S Group's vigtigste formål
Er at skabe værdi for kunder og kandidater. Vi skaber vækst, vi skaber medarbejdertrivsel, vi skaber bundlinje, og vi skaber sunde og visionære virksomheder i hele Danmark
Lessor lønkonsulent til Zalaris HR Services Danmark A/S
Indlæser ansøgningsskema