Kvalitetsansvarlig til Engskov Maskinfabrik A/S
Vi søger en dedikeret og proaktiv kvalitetsansvarlig, der brænder for at gøre kvalitetsarbejdet synligt og effektivt. Er du en erfaren kvalitetsansvarlig med øje for detaljerne og en passion for at sikre, at kundens forventninger til kvalitet og dokumentation opfyldes? Hvis du har en stærk teknisk baggrund og en naturlig evne til at drive og lede forbedringer, så er dette din mulighed for at forme og optimere vores kvalitetsprocesser. Er du klar til at tage udfordringen op?
Rollen:
Som kvalitetsansvarlig indtager du en central rolle i virksomhedens kvalitetsstyring og er villig til at påtage dig ansvaret for at forbedre kvalitetsarbejdet. Du trives med at være en nøglespiller i en organisation, der stræber efter at opnå enestående kundetilfredshed og effektive arbejdsprocesser. I denne rolle får du mulighed for at være selvstændig og proaktiv, idet du arbejder på at gøre kvalitetsarbejdet gennemsigtigt og synligt for alle interessenter.
Der vil være tæt samarbejde med alle virksomhedens afdelinger og leverandører. Fokus vil være på styrkelse og optimering af kvalitetsprocesserne gennem struktureret kvalitetskontrol og opfølgning i samarbejde med produktionens kvalitetsmedarbejder.
Du har ansvaret for kundernes krav til kvalitet og kvalitetsdokumentation opfyldes, således at både produkter og processer overholder kundernes krav og givne standarder.
I tillæg bidrager du til synliggørelsen og udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet ved at dokumentere og udarbejde rapporter for virksomhedens indsats på dette område.
Dine yderligere ansvarsområder:
- Identificere, udvikle og implementere automatiseringsmuligheder for at optimere kvalitetsprocesserne.
- Analysere tekniske tegninger for korrekt implementering af specifikationer og krav.
- Reducere omkostninger til rework gennem struktureret kvalitetsarbejde.
- Behandle og udarbejde månedsrapporter ift. afvigelser og reklamationer.
- Sikre dokumentation til ordre følger leverancer.
- Udarbejde matrix- og flowdiagrammer for dokumentationsstrukturer, datasikkerhed.
- Udvikle og opdatere procesbeskrivelser og retningslinjer.
- Ledelse af certificeringer og auditeringer, både interne og eksterne.
- Udarbejdelse af kontrolrapporter samt opfølgning.
- Sikre dokumentation fra leverandører og interne registreringer.
- Vedligeholde og implementere virksomhedens certificeringer, kvalitetskontrolprocedurer og systemer.
- Forberede virksomheden på ISO 9001 certificering.
- Deltage i virksomhedens ESG arbejde.
Dine personlige egenskaber og kompetencer:
Du har flere års erfaring fra lignende rolle, hvor du har ledet processer med en kombination af viden og stærke kommunikationsevner, både visuelt og skriftligt. Du leverer et gennem struktureret kvalitetsarbejde og du formår at arbejde selvstændig og proaktivt. Du evner at skabe struktur og sætte mål og ikke mindst at følge op på disse. Du demonstrerer evnen til at opretholde et klart overblik og prioritere de mest kritiske opgaver i den rette rækkefølge. Du forstår at drive forandringer i kvalitetsarbejdet gennem involvering og motivation.
Du har en maskinteknisk baggrund og formår at læse og forstå normer og standarder. Du kan være uddannet maskinarbejder, svejseingeniør, svejsetekniker eller produktions teknolog.
Om Engskov Maskinfabrik A/S
Engskov Maskinfabrik er en virksomhed, der lægger vægt på god kemi og god omgangstone mellem alle medarbejdere. Frihed under ansvar samt evnen til at kunne udnytte den enkeltes knowhow, både individuelt og i teams. Vi er en seriøs virksomhed, hvor der er højt til loftet – ingen har stjerner på skulderen - men har fælles mål.
Vi er ca. 60 medarbejdere i Danmark og 30 i vores polske datterselskab.
Vores kerne kompetencer som underleverandør er svejsning og bearbejdning af større stålkonstruktioner.
Vi vil være den foretrukne leverandør og har altid et tæt samarbejde med vores kunder. Vi har en faglig stolthed og vores faglige teams leverer altid kvalitetsservice. Vi opretholder de højeste standarder for svejsning og bearbejdning. Vores faglige stolthed og værdier gør forskellen.
Kvalitetssikring og dokumentation er vigtig for os. Engskov Maskinfabrik A/S er certificeret efter ISO3834-2 og EN1090 Exe4.
Interesseret?
Tag det første skridt! Ansøg nu!
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ” Søg dette job” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Carina Due Overbye tlf. 5060 1672 eller co@anzet.dk
- Department
- Industri og håndværk
- Placeringer
- Ringsted Kommune
Om Anzet A/S
Anzet A/S Group's vigtigste formål
Er at skabe værdi for kunder og kandidater. Vi skaber vækst, vi skaber medarbejdertrivsel, vi skaber bundlinje, og vi skaber sunde og visionære virksomheder i hele Danmark
Kvalitetsansvarlig til Engskov Maskinfabrik A/S
Indlæser ansøgningsskema